Voksen- & Efteruddannelser

Voksen- & Efteruddannelser

 

BAI, som er Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, administrerer en række arbejdsmarkedsuddannelser for voksne, også kaldet AMU-kurser. AMU-kurser er korte, jobrettede kursusforløb for ufaglærte og faglærte, som man kan tage enkeltvis eller sætte sammen efter behov. På den måde kan de passes ind i et arbejdsforløb.

Kontraktuddannelser
Nogle af disse AMU-kurser kan give merit til en kontraktuddannelse, f.eks. uddannelserne som nedriver, maskinfører og stilladsmontør. Kontraktuddannelserne er uddannelser, der er sammensat af AMU-kurser, og henvender sig til beskæftigede inden for de respektive brancher og er baseret på en uddannelseskontrakt mellem en virksomhed og en medarbejder. Læs mere om kontraktuddannelser her

6 ugers jobrettet uddannelse
For ledige findes en ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse, der indeholder godkendte arbejdsmarkedsuddannelser. AMU-kurserne kan sammensættes til vejledende uddannelsesforløb inden for alle brancher, hvor der vurderes at være beskæftigelsesmuligheder. Man kan se nogle af disse forløb på listen over de vejledende uddannelsesforløb inden for bygge og anlæg.

Kursusoversigt på amukurs.dk
Man kan læse mere om AMU-kurserne på amukurs.dk, hvor man kan finde kursusformål, varighed, og hvor uddannelsen eller kurset gennemføres.

Kontakt BAI her